Raceroplevelser


 

2013 Rally

Min 40-års krise ført ud i livet. En aldrende grp. N rallybil og en klubrally-licens er egentlig alt der skulle til. Mange oplevelser burde nævnes. En af de største var første løb som var i Gammelrand grusgrav. Det lille hullede, snoede og bakkede stykke asfaltvej der kaldes "Olievejen" Jeg tror vi var et lille stykke over 100km/t. Jeg var både lidt skræmt og vildt facineret. For første gang var det hverken bilen eller færdselssregler der satte grænsen for hvor hurtigt det skulle gå. Det var kun mig.

På vej ud på "Olievejen"  
   

2012 Copenhagen Classic Grand Prix

2012 CCGP skal nævnes her fordi det var der, da jeg stod ved hegnet og så heltene drøne forbi, jeg endeligt besluttede mig for at blive stædig og insistere på at anskaffe mig en racerbil af en slags og således føre drømmen om egen racerkarriere ud i livet. Et vendepunkt der måske burde være taget for mange år siden, men omvendt også et vendepunkt der nok først kunne lade sig gøre økonomisk nu. En 40-års krise om man vil. :-)

Lige før starten på finaleheatet i Pro/Am  
   

2012 Sommerland Sjælland

En gokart neddroslet til 12-15 km/t burde ikke kunne give den helt store raceroplevelse. Når den nu gjorde det alligevel skyldes det at det var første gang jeg havde Josefine med ude og køre race. Hun sad i bunden af karten med en alt for stor hjelm og absolut intet udsyn, og hvinede "Kør stærkere far, kør stærkere"

Det er ikke let at se, men Josefine sidder ved siden af  
   

2011 Firma-gokart

Den årlige firmatur var denne gang med gokart-kørsel. En del kollegaer havde svært ved at forstå hvordan erfaring med gokart skulle kunne gøre en forskel når karts´ne ikke kører hurtigere end de gør. "Du kan jo ikke træde speederen længere ned end os andre" ... hmmm nej måske ikke, men ud af dagens 4 heat blev det til 3 førstepladser og 1 tredieplads = samlet sejr. Nu vil de ikke køre gokart til firmaarrangementer mere :-)

God udsigt deroppefra  
   

2008-04-13 "Racerkører for en dag" på Sturup Raceway

Morgengaven fra fruen. En dag med Alfa-Romeo 147 2.0 Selespeed, Formel First og til slut 400ccm Gokarts. Bedste raceroplevelse var faktisk Alfa´erne. De kunne (og blev) kørt til grænsen. Dog ikke mod hinanden. Kun som tidskørsel. Af sikkerhedshensyn blev Formel First afviklet under pacecar. Man kunne lade sig falde lidt tilbage og så give den lidt gas for at indhente dem foran, men frustererende at mærke at der er meget mere i den uden man kan bruge det. Gokart-løbene til slut var til gengæld flat-out close race. Fysisk krævende og jeg kunne godt mærke de andre deltagere også havde racererfaring. Der var ingen nemme modstandere den dag. (Min slutplacering blev et sted midt i feltet.)

   
 

2002-08-16 Hockenheim Nitro Olympics

2002 var anden gang brormand og jeg var med Dan på Hockenheim. Vi blev udstyret med en team-t-shirt så vi lignede mekanikere og så kunne vi ellers komme med helt ind på startområdet. Da TopFuel klassen har brug for mere skruetid kører de FØR TopMethanol´erne hvilket gør at man har første parket til 2x 6000HK der fyres af samtidig. Her dækker begrebet "det kan ikke beskrives, det skal opleves" En anden fed oplevelse var når man efter racet skulle ud og hente Dan. Så kørte ud vi ud af dragstrippen for derefter at tage en tur hele vejen rundt på Hockenheim med raceren på slæb

   

2001-08-11 Boxter-Cup Dragrace i klassen "European Standard"

Drag-race på Vandel havde dette år en klasse for europæiske biler, og med vanlig amerikansk selvforståelse hører japanere ind under denne klasse. Det er jo synd at påstå at det gik hamrende stærkt, men min Corolla med 114HK og min brors Golf TDi med 112HK stod godt til hinanden, og de var faktisk så ens at den der tog starten var også ham vandt 402 meter længere fremme. På den måde var det rigtige race.
At man så sagtens kunne nå at justere varmeapparat, nulstille triptæller OG indstille radioen på P3 mellem gearskiftene ser vi bort fra.

Close race :-)  
   
 

199x "Kør med stjernerne" på Roskilde Køretekniske anlæg - Passager i Honda NSX m. Tom K. ved rattet

En tur der, som årene er gået og Tom har manifesteret sig som kongen af LeMans er blevet mere og mere værd for mig. Jeg kan ikke huske om han havde en enkelt Le Mans sejr eller om det var tidligere. Uanset hvad var han, dengang som nu, utrolig behagelig og ukrukket. Fortalte lidt løst og fast om bilens pris og dens 320 hestekræfter, mens vi, efter et lille scandinavian flick powerslidede gennem hele venstrekurven for enden af langsiden. Jeg kan huske at jeg, da vi var færdige og man nok normalt ville sige "Tak for turen" kun fik fremstammet et "Damn du er dygtig"